Yoga har fået videnskabens blå stempel

VidenskabYogaMentalt overskud & sundhed
Hos Flow i livet sammensættes Yogaen både som en fysisk træningsform og et redskab imod hverdagens stress og jag. Yogaen kan endda bruges som et medicinsk og terapeutisk redskab. Læs mere om holdene her og nedenfor om ‘Yoga har fået videnskabens blå stempel’

Yoga har fået videnskabens blå stempel
Af Christian Mohr Boisen, BT-Weekend, 06.10.2012, s. 26-27

Yoga-praktiserende hævder, at yoga ikke bare giver dem fysisk velvære, smidighed og styrke samt afspænder musklerne, men også mentalt overskud og mindre stress. Det lyder jo dejligt, men kan det bevises? Svaret er ja. Det er nemlig videnskabeligt dokumenteret, at yoga er sundt for mange ting.

Herhjemme er yoga ikke officielt anerkendt som medicinsk behandlingsform, men i Sverige bruger man de ældgamle indiske øvelser med statens blå stempel. På Danderyds Sygehus i Stockholm har lægerne i årevis forsket i yogaens virkning på kroppen – og sindet, som indenfor yoga er tæt forbundet. Der finds utallige yogaformer, men i Sverige har man især brugt kundalini-yoga, der har stort fokus på åndedrættet og på bevægelser med udgangspunkt i rygsøjlen, hvor millioner af nerveceller udspringer fra.

Yogaformen bruges som behandlingstilbud på flere sygehuse til patienter med søvnbesvær og hjerteproblemer.

På Danderyds Sygehus har man målt, at yoga nedsætter mængden af stresshormoner, blodtryk og hjertefrekvens. I en undersøgelse, der inkluderede 60 patienter, som havde haft en blodprop i hjertet, skulle 30 patienter have normal genoptræning to gange en time om ugen i tre måneder, mens de andre 30 patienter havde yoga i en time om ugen, ligeledes i tre måneder. Yogabehandlingen var specielt tilrettelagt til patienter med hjerte- og karsygdomme, og fokuserede på åndedrætsøvelser i bevægelserne under ledelse af en yogaekspert.

BLODTRYKKET FALDT
I begyndelsen af forløbet var det gennemsnitlige blodtryk højere i yogagruppen end i den gruppe, der modtog almindelig genoptræning. Men efter tre måneder var yogagruppens blodtryk faldet markant, mens genoptræningsgruppens var steget betragteligt. Også indholdet af stresshormonet kortisol var steget i denne gruppe, mens det var faldet klart i yogagruppen. Yogapatienterne angav desuden, at de oplevede alment forbedret sundhedstilstand, mindre uro og bedre nattesøvn.

– Undersøgelsen viser, at det, vi kalder ’medicinsk yoga’ med åndedræts-, bevægelses- og afspændings- øvelser, fører til lavere blodtryk og formindsker stress, samt at den enkelte patient oplever forbedret sundhedstilstand. Det kan, om ikke helbrede, så nedbringe risikoen for, at patienter med hjertekarsygdomme bliver mere syge, siger oversygeplejerske Maria Nilsson, der er ansvarlig for forskning i medicinsk yoga på Danderyds Sygehus.

I USA er yoga bredt anerkendt som dokumenteret behandlingsform og betragtes ikke længere som alternativ terapi for hippier. En række undersøgelser bekræfter, at virkningerne på blodtryk og stresshormoner skyldes, at yogavejrtrækning øger den parasympatiske aktivitet i det autonome nervesystem, der får kroppen til at slappe af.

Ifølge et forsøg på School of Medicin ved Boston University øger yoga niveauet af det stof, der regulerer stress i hjernen og mindsker risikoen for depression med op til 27 procent efter en yogatime. I en undersøgelse ved Massachusetts General Hospital er det desuden påvist, at yoga forbedrer kroppens evne til at håndtere stress, uanset om den praktiserende er begynder eller øvet. Den hormonelle ubalance reduceres med op til 30 procent.

Hjerneforsker Richard Davidson fra det amerikanske University of Wisconsin har modtaget nogle af USAs største videnskabelige priser for sin forskning i sammenhængen mellem krop og følelser. Davidson har hos mennesker, der dyrker yoga og meditation, påvist en markant styrkelse af aktiviteten i de kredsløb i hjernen, der styrer vores koncentration og følelser