4 gode råd om sund træning:

Om man løbetræner, udøver Triathlon med svømning, løb og cykling eller spiller håndbold eller fodbold, så kræver alle træningsformerne styrke, stabilitet og bevægelighed, samt kropbevidsthed og koordination af dine bevægelser.
I Torbjørn Sindballe nyeste bog ‘TRI’ kalder han det for ‘dit atletiske fundament’ som (læs mere i kap 3. af bogen)

Det er her, at Yogaen kommer ind, for med Yoga kan du styrke og gøre din øvrige aktive træning bedre, uden at tilføre kroppen Adrenalin og Kortisol, som sker når der er høj aktivitet. Det er særligt vigtig, hvis du har en mentalt stresset og hektisk hverdag, for her tilføres stresshormonerne også. Meget bedre bliver det ikke, hvis der trænes om aftenen, for så tror kroppen at den skal producere endnu flere stresshormoner. Altså en kemisk fabrik, som over til stresser kroppen. Så vær smart, så træning ikke bliver til overtræning til stress!

Hos flow i Livet indenholder de mere fysiske Yogahold, altid en coredel. Coredelen varieres efter holdets niveau, ligesom der også er en afspændingsdel, som styrker kropsbevidstheden. Nedenfor kan du læse lidt perspektiver ift. din træning.

1. Coredelen i Yoga styrker holdningsmuskulaturen.
Holdningsmuskulaturen er den inderste del af muskulaturen og udgør den tværgående mavemuskulatur, bækkenbunden, mellemgulvet og de bitte små muskler, der forbinder rygsøjlens mange led. For en atlet er holdningsmuskulaturen kernen, dit fundament for at koordinere og udholde nok. Er din kerne ikke stærk nok, bliver det svære at koordinere bevægelser, hvilke resulterer i skader i enten ryggen, skuldre, arme eller ben. En anden ting er også, at holdningsmuskulaturen, er i konstant bevægelse omkring din rygsøjle, som arbejder på at stabilisere ryggens led og belastninger optimalt. Aktiveres holdningsmusklerne forkert, fordeles belastningen skævt, og der opstår irritation og hævelser omkring leddene.
I Yoga bevæges kroppen fra øvelse til øvelse gennem vejrtrækningen i fx. Planken, side Planke, diagonalløft, Four Limp Staff mv, som alle laves i forskellige versioner. Alignment principperne i Yogaen sikre, at kroppen ikke kommer til skade også retter det op på kroppens Blue Print. Desuden er der fokus på rygsøjlens bevægelighed, bl.a. fordi det styrker og stabiliserer ryggens led og giver fri passage i centralnervesystemet, så der trænes i den rolige del af det autonome nervesystem.

2. Coredelen i Yoga styrker stabiliseringsmuskulaturen.
Den stabilisernede muskulatur, som er den mellemste del af muskulaturen, udgår bl.a. de skrå mavemuskler, nederste del af rygsøjlen, musklerne omkring skulderbladet og selve skulderleddet og den mellemste ballemuskel, dele af hoftebøjerne omkring hofteledder, samt muskler omkring ankelleddet. Når disse muskler styrkes, så sikres de at leddene altid arbejder i en neutral bane. Det er gode forhold for de større bevægelsesmuskler, så de kan udvikle kraft.
I Yoga giver fx Crobaen, Down Dog, Crow Pose, Head Stand styrke til musklerne omkring skulderbladet og selve skulderleddet. Ud over dette skal man lære hvordan musklerne aktiveres og bruges i stillingen.

3. Yoga og bevægelighed -er udstrækning nødvendig? Ja da..
Det yderste lag af vores muskulatur er bevægelsesmuskulaturen, som bruges til at skabe bevægelse. Det er oftes disse muskler, som bruges når der er fokus på udholdenheds- og styrketræning. Musklerne kræver et stor tværsnit, så de kan yde nok kraft til at gå, løbe, svømme, cykle mv. Din bevægelighed relatere sig til dine led og skulle gerne kunne bevæges og frit smiddigegøre sig. For dem, som dyrker hård træning, er dette svært. Det kan også skyldes stillesiddende kontorarbejde, som fx medfører, at forsiden af kroppen; brystet, hoftebøjere og haser bliver for korte. Det er ikke godt kropsoplevelsen, koordinationen og dermed heller ikke for træningen, da holdnings- og stabilitetsmuskulaturen udfordres til at arbejde hårdere for at holde leddene i neutralstilling. Når kroppen arbejder på at rette op, så nedsættes trivslen i kroppen og mindre Flow.
Udstræk og bevægelighed, øger ikke forlængelse at selve vævet, men derimod øger det vævets stræktolerence og hjernen påvirkes til at acceptere et større stræk af musklen. Er musklerne fx forkortede pga forøgede spænding, så hjælper udstrækning til at nedsætte spændingen, så musklerne genvinder den normale længde. Opspændte og stive muskler påvirker psyken og retningsgiver en forkert bevægelse. Prøv fx at sammenligne det med fodbold, hvor foden placering er væsentlig for sparket. Det efterlader ej heller en positiv kropsoplevelsen i længden.
I Yoga bruges både:
– Statiske stræk (et stræk som holdes 30-40 sek.)
– Dynamiske stræk (der arbejdes mod et leds yderstilling v. brug af antagonisterne)
– Neuromuskulær facilitering (10 sek. alm stræk, hvor strækkes lettes mere og mere med muskulær spænding, som gentages 3 gange)

4. Yoga, kropsbevidsthed, koordination og Flow.
Flow er helt enkelt en tilstand du mærker, når du føler dig motiveret, lykkelig, tændt, og klar til livet og til at gennemføre dine livsprojekter. Det sammen gælder for din træning. En dyb følelse af kontrol, koncentration og tab af tidsfornemmelse. Man skal være klar til målet/opgaven, og kunne modtage de feedback og

I Yoga trænes nervesystemet til balance og man lærer at restituere, mens vejrtrækning, muskler, bevidsthed/fokus, og krop smidiggøres. Det hjælper os ned i kroppen, uden af vi presses via stresshormoner som Adrenalin og Kortisol, som fx sker gennem konditionstræningen. Derfor at Yoga en vigtig del af din øvrige træning. Alle der træner ved, at restitutionsdelen er vigtig, for at vi kan yde mere. I denne sammenhæng er det vigtigt, at forstå, at der findes både positiv og negativ stress, men din krop skelner ikke mellem de to former! Al stress er stress for kroppen. Den skelner ikke mellem positiv og negativ, for stress føles ens for den. Derfor er restitution vigtig, og her mens ikke afslapning foran TVét. Kroppen slapper nemlig ikke af i nervesystemet og du kan ikke tænke dig stress-fri. Du er nødt til at sørge for, at dine omgivelser og dine handlinger passer til den indre følelse eller ro. Stress aktiverer det sympatiske nervesystem, hvor man er ”på”. De fleste af os trænger til at træne det parasympatiske nervesystem. Det er den del af nervesystemet, som beder om ro og afslapning.